• Implementering
  • Værktøjer
  • Om mig
  • Kontakt

Implementering

Nyt lønsystem

Hvis din virksomhed skal implementere et nyt lønsystem, hjælper jeg gerne som ekstern og uvildig konsulent.

Jeg har fx implementeret Epos Løn hos en række virksomheder siden 2008 og har en klar systematik til at afdække virksomheders behov og krav.

Under implementeringen vil jeg kunne bidrage til planlægning, test og optimal opsætning, så det nye lønsystem fungerer bedst muligt i den hverdag som kommer efter implementering, når lønfunktionen skal bruge det nye lønsystem.

Ofte er det i en lønadministration svært at få “tid” til at udarbejde forretningsgangsbeskrivelser. Det kan være en fordel at se det hele udefra og derefter udarbejde en klar beskrivelse af forretningsgangene. En god forretningsbeskrivelse gør det også langt nemmere for andre at hjælpe med at udbetale korrekt løn, hvis lønmedarbejderen er fraværende.

Selv har jeg i flere tilfælde på få dage eller timer skullet tilegne mig viden fra en afgående lønmedarbejder, så jeg efterfølgende har kunnet udbetale løn, og bringe min viden videre til den lønmedarbejder, som er blevet ansat til på sigt at skulle varetage lønfunktionen.

Måske er der lidt for mange manuelle processer, som gør at arbejdet med lønadministration tager for lang tid, og måske sker der for mange fejl, netop fordi processerne er manuelle.

Her vil jeg kunne hjælpe med at optimere processerne. Det vil være helt forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvad der kan gøres og hvad man er villig til at investere både hvis der er brug for et dataopsamlingssystem, så medarbejderne selv kan foretage registrering af datagrundlag til lønadministration, og hvis der er brug for, at medarbejderne i lønadministrationen ændrer på de processer, som de i forvejen udfører.

I alle tilfælde vil en analyse af proceserne være første skridt på vejen til en mere optimal lønadministraion.

Ja tak – ring mig op

Om

Jeg har mange års erfaring som lønbogholder og som ekstern konsulent i forskellige lønsystemer. Jeg hjælper virksomheder på timebasis med alt omkring administration af løn og ferie.

Kontakt

Anette Bro Lønservice
Jernaldervænget 44
8220 Brabrand

Tlf. 2177 3602
hej@anettebro.dk
CVR 41057254

Quicklinks
  • Implementering
  • Værktøjer
  • Om mig
  • Kontakt
© Anette Bro Lønservice
  • Cookie- og privatlivspolitik
Website af Superego